Usalige Poet! Dig, ak, snart i en Bog,
Snart i en Krog, hver Pog, hvert Drog, som troer sig klog
Frækt river ned — O hjelp, Natur! din Troubadour;
Han iler til en Ven, det arme Creatur!
Til Flasken — i dens Suk, dens Kluk at finde Trøst.
Med varme Følelser han aabner den sit Bryst —
Dog see! knap er den tømt — uhørte Troløshed!
Han rumler, tumler om — den rev ham ogsaa ned!