Lille Rose, vær ei bange!
Du skal ikke staae tilskamme;
Ydmyg er paa Helligdagen
Kindens søde Purpurflamme.
Lille lykkelige Rose,
Du skal fromt til Kirke vandre,
Der hvor Himlens Børn og Jordens
Hilse venligen hverandre.
Ak, men artig maa du være!
Paa din Vei dig følge ville
Rosmarin og bly Reseda;
Sæt dig kjønt hos dem og stille!
Halvomsløret, op til Hjertet
Maa du gjerne Kinden hvile,
Men kun af en hellig Glæde,
Husk, tør du i Kirken smile!