Her ruge huuslige Høns, og her Theoriens Kalkuner
Rolig i Redernes Straa over de elskede Æg;
Snart utaalmodlge dog blegnebbede Kyllinger pikke
Skallens Omgivning itu — Vingerne prøve de vil.
Ak, men fra Reden til Truget, og atter fra Truget til Reden,
Dog med Manerer og Pomp, gaaer deres søvnige Gang.
Men i den frie Natur fortrøstende Lærkerne bygge,
Tæt ved den signede Jord nemmer Smaaungen sin Sang,
Og naar Aurora gaaer frem, naar Dagen blaaner paa Himlen,
Sjungende stiger den op, skjult af det evige Blaa.