„Hvor denne Gravsteen luder,
Her sover, uden Kummer,
Et Hjerte, dybt i Leret,
Den trygge, skjønne Slummer!”
O, fromme, melankolske,
Forgrædte Glut! mig dræber
Dit Ord — O lad mig lukke
Din Mund med mine Læber!
Skilsmissen har sin Gaade,
Sin Rædsel, selv for Aanden;
Ønsk dig ei Døden — Livet
Er dog en Fugl i Haanden.