Ak, det var en tung Forfatning,
Som vi dengang leved i,
Og vi tog en from Beslutning —
Gudskelov, det er forbi!
Jeg, at ikke elske hende,
Hun, at ikke elske mig,
Og med Angst, det Gud skal kjende,
Vogtede enhver paa sig.
Som to Draaber Dug, der glide
Paa en Flade glat og jevn —
Som to Øielaag, der stride
Bittert med den søde Søvn.