Ha, disse runde Skuldre —
Det er dog altfor kjækt!
De svulme som en Gudindes,
Saa nøgne og saa frækt.
Jeg griber disse Fanger,
Undvegne, farlige To —
Jeg kaster dem i Lænker,
Som holder dem, kan du troe.
Jeg vil dem brændemærke —
Det har de vel fortjent!
See, hvor de hede Læber
Har Rosenmærket brændt!