Lange Nætter, korte Dage,
Medens Aarene de rulle,
Ingen Sol, en evig Kulde
Vil jeg friste uden Klage;
Kun en Time, kun en Time —
Savn og Sorger vil jeg lide
Uden Haab, med bitter Længsel,
Eensomhedens sorte Fængsel
Vil jeg fylde med min Qvide;
Kun en Time, kun en Time —
Englen, som sin Fakkel slukker,
Og som fører til de Døde,
Vil med Rolighed jeg møde,
Englen, som for Graven lukker;
Kun en Time, kun en Time —
Og hvorefter kan du hige?
Og hvad finder du, som qvæger
Saa balsamisk, at dets Bæger
Er dig nok, Ulykkelige,
Kun en Time, kun en Time —?
O, at hvile og at smile
I de Arme, ved det Hjerte,
Som jeg elsker, fuld af Smerte,
Der at smile, der at hvile,
Kun en Time, kun en Time!