Fra Floden de unge Piger
Med Fisk og Frugter gaae,
Med sølvhvide Lax i Nettet,
I Kurven Foreller smaa.
Vakkre Piger, lader os synge,
Lader os flette en Krands!
Men En, fra Morgen til Aften,
Paa Broen staaer fortabt,
Maalløs, som var af Marmor
Den smekkre Jomfru skabt.
Vakkre Piger, lader os synge,
Lader os flette en Krands!
Hun stirrer hen ad Floden —
Blæsten, med al sin Magt,
Trykker om hendes Lemmer
Den vaade Sommerdragt.
Vakkre Piger, lader os synge,
Lader os flette en Krands!
Og spørger man: hvem er du?
Hun strækker Haanden ud,
Og kaster et Blik til Himlen,
Og svarer: jeg er Brud.
Vakkre Piger, lader os synge,
Lader os flette en Krands!
Og atter i den grønne,
Langsomtløbende Strøm
Hun stirrer ned, som om hun
Drømte den dybeste Drøm.
Vakkre Piger, lader os synge,
Lader os flette en Krands!
Fra Floden de unge Piger
Med Fisk og Frugter gaae,
Med sølvhvide Lax i Nettet,
I Kurven Foreller smaa.
Vakkre Piger, lader os synge,
Lader os flette en Krands!
Der trækkes et Liig af den grønne,
Langsomtløbende Strøm —
Ak, det er hende, som drømmer
Den allerdybeste Drøm.
Vakkre Piger, lader os synge,
Lader os flette en Krands!