Lover Gud! — I Barndoms stille
Urtegaard han ført os har,
Ledet til sin Kundskabskilde,
Hvor den strømmer reen og klar.
Lover Gud! — Hvorhen vi træde,
Hver en Blomst, hver Fuglerøst,
Gav han Magt til os at glæde,
Saa vi aldrig savne Lyst.
Lover Gud! — Han har os givet
Nøisomhedens ædle Skat;
Hvo som gjemmer den i Livet,
Lykken aldrig har forladt.
Lover Gud! — Naar Marken blegner,
Naar Naturen har sin Høst,
Naar alt Løv fra Træet segner,
Dvæler Vaaren i vort Bryst.
Lover Gud! — Vi vanke roligt
Ved hans Haand i Verden ud;
Alt omkring os er fortroligt,
Alt er skjønt — vi gaae med Gud!