Jeg har seet ham ride —
Ha, hvor Hesten jog!
Til det Sted, jeg boede,
Ei sit Blik han slog.
Jeg har seet ham skrive —
Ak, hvor langt det blev!
Ei til mig var Brevet,
Han saa ivrig skrev.
Jeg har seet ham kysse
Paa en Lok saa blød —
Ei min Haarlok var det,
Som den Lykke nød.
Jeg har seet ham græde —
Ak, hvor bleg og skjøn!
Ei for min Skyld var det,
At han græd i Løn.
Jeg har seet ham vandre —
Hvor han standsed tidt!
Men det Navn, han sukked,
Ei det Navn var mit.
O, men du — Veninde!
Klare Maane! — O
Dine blide Straaler
Gav mit Hjerte Ro
Du har seet min Taare
Du har seet min Qval
Naar du stille lyste
Over Bjerg og Dal
Du har hørt mig sukke
Paa den høie Borg —
Som dit Næ forsvinder,
Svinde lad min Sorg!