Den afskyelige Kjæreste
(Tydsk Folkevise)
(Tydsk Folkevise)
Nu kommen er min Sørgetid,
Den kom desværre nylig;
Hun, som mit Livs Klenodie var,
Finder jeg nu afskylig.
Mit Hjerte er som Jern og Staal,
En Ædelsteen, som saarer.
Ak, var hun vidende derom,
Saa græd hun bittre Taarer.
Mig ynker Sol og Maane med,
Dertil den klare Stjerne;
De have jo den svævende
Lysthauge i det Fjerne.
Paa Glimmer og paa Funker hang
Min Hauge let i Lunden,
Og da jeg traadte mig derind —
Som Moselys forsvunden.
Gud give, at jeg blot var død
I mine unge Dage,
Saa havde jeg ei saadan Grund,
Saa bitter Grund til Klage.
Her findes ingen kjølig Brønd,
Som lædske kan mit Hjerte,
Jeg har kun denne Taarestrøm,
Saa heed, saa strid af Smerte.