Esperaba, desperada —
Egern, spring og flyv deroppe
Til den øverste af Toppe,
Speid fra Træets sidste Tap!
Skynd dig, Stork, lad Vingeslaget
Løfte dig fra Kirketaget
Til Castellets Taarn med Flaget,
Op til Spirets gyldne Knap!
Skynd dig Vingen, Ørn, at strække
Over hine Bjerges Række
Med et evigt Sneelag paa?
I, hvis spæde Struber fylde
Markerne, som Ax forgylde,
Med Canzoner, der fortrylle,
Op i Luften, Lærker smaa!
Speid fra Bjerget og fra Byen,
Speid fra Egens Top og Skyen,
Stir mod Horizontens Rand —
Seer I ingen Støvsky fyge,
Seer I ingen Hjelmbusk stryge,
Ingen Hest, hvis Flanker ryge,
Strakt mod Hjemmet med min Mand?
Victor Hugo.