„Gaa, søg i hiin Bjergkløft,
Hvor Bækkene risle —
Gaa, søg paa hiin Fjeldskrint,
Hvor Snogene hvisle —
Gaa, søg hvor i Mørket
Kun Stjerner sig vove,
For der vil I finde
Min Elsker at sove!”
I Dalen, paa Bjerget —
Der fandt de ham ikke;
Skjøn Jomfruer fulgte
Med grædende Blikke.
I lang Tid de jagted,
Hvor Fjeldfossen stænker,
Med Bolt og med Bøile,
At slaae ham i Lænker.
„„Hvor Falkene flyve,
Hiin Borg er dit Eie,
Blot viis os den Kløft, hvor
Voldsmanden har Leie!”” —
„Hvad skal jeg med Borgen,
Med Taarnet, det skumle?
Er det værd et Smiil af
Min kjække Hak Humle?
Hvedekagen og Melken
Og Blaabær jeg fandt ham,
Og tyst i min tro Arm
Jeg favned og vandt ham.
Vogt jer, i hans Nærhed,
I Krigsfolk! at tumle;
Thi skarpt er hans Glavind,
Min gjæve Hak Humle.”
De Hestene ordned,
De drog sig tilbage;
Bagefter red Fruer
Og Frøkner med Klage.
Men dybt i Bjergkløften,
Hvor Bækkene mumle,
Jeg boer hos min Elsker,
Den kjække Hak Humle.
Allan Cunningham.