O søde Kone!
Du fjerne, i de danske Lunde!
Dig kalder jeg — o kan du høre?
O Himmel, hvis du kunde!
Min søde Kone!
Du fjerne, med din Dreng ved Haanden!
Et Kys! o tag det fra min Læbe!
Tag af mit Hjerte Aanden!
Din lille Pige,
Løft hende høit, høit op i Luften,
Som jeg Orangeblomsten løfter!
Kan du fornemme Duften?
Lad Kammen falde,
Lad Lokkerne om Halsen rulle!
Jeg finder dog blandt dem din Nakke,
Den blomstrende, den fulde!
Luk kun dit Øie,
Lad Børnene i Drømme græde.
Lad Lampen slukkes, Stuen mørknes,
Jeg er, jeg er tilstede!
Dig Nattens Skygger
Forgjæves kun at skjule stræbe,
Halvdrømmende, henrykt mig møder
Dit Bryst, din Arm, din Læbe.
Dresden, den 18de August 1832.