Undskyld mig, bedste Ven!
Du savnes ikke meer;
Jeg gaaer min egen Vei,
Forelsket, som du seer.
Og du, Natur, vær s’god!
Lad dine Drosler slaae,
Riv dine Farver ud,
Og stryg dem paa det Graa!
Tillad! Som fordum vel
Jeg hænger ved din Arm;
Men jeg har intet Blik
For Rosen ved din Barm.
Mig har Forliebelsen
— Imellem os, som sagt —
I Daarekisten halvt
Og halvt i Himlen bragt.
1824.