Hvor roligt hviilte jeg ei der,
Du kolde Gravgrøft, i din Arm,
Hvor ingen Taarer grædes meer,
Forbittrede af Livets Harm!
Thi, ak, min Sjæl, hvor lang din Strid!
Hver Ungdoms skjønne Drøm, hvor kort!
Og længe førend Middagstid
Er Livets Sol alt gaaet bort!
Th. Moore.