Du er Gudinden, som hun svæver
I sine gyldne Himles Ly,
Hvem Cherubimer og Serapher
Paa Hænder bære i en Sky.
Jeg er den sorte, faldne Dæmon,
Fra Lysets Engle-Hjem forstødt,
Fordømt til Qvalerne i Dybet,
Hvor Baalet brænder evigrødt.
Min Latter skingrer over dette
Modsætningens uhyre Gab:
Kan du engang iføres Kjødet
Og jeg en dydig Egenskab?
Jeg vælter mig i mine Flammer,
Og har det — saavidt — ganske godt;
Jeg har endnu min gamle Latter,
Min Djævlefrækhed og min Spot.