Fortælling

        Fortælling den sproglige Fremstilling af en virkelig ell. opfundet Begivenhed, hvis Genstand, i Modsætning til Beskrivelsens, ses som forbigangen, hist. I Poetikken forstaar man ved F. en Fremstilling af opdigtede Begivenheder, der ikke frembyder nogen paafaldende Forvikling og vil gøre Indtryk af noget, der virkelig er sket ell. er troværdigt. Som F. i videre Forstand er den den fælles Rod til den mindre episke Digtning overhovedet, hvis Særpræg er, at den i F.’s Form giver os et enkelt Livsmoment, et Hjørne ell. en Side af Tilværelsen (Fabel, Eventyr, Legende, F., Idyl, Novelle). F. i snævrere Forstand fremstiller en enkelt Begivenhed i naturlig Aarsagssammenhæng i jævn, ukunstlet, ligefrem Tone. Den gode F. kræver Klarhed og Liv i det enkelte, en anskuelig og simpel Plan, tydelig Sammenhæng og kunstnerisk Afrunding til et Hele. Efter den ved Indholdet givne Stemningstone kan den være alvorlig ell. komisk og humoristisk. Den kan fremtræde baade i Prosa og i versificeret Form.