P.C. Stenersen (1723–76)
Stenersen, Peder Christopher, Gejstlig, dansk-norsk Forfatter, født 9. April 1723 i Gudbrandsdalen, død som Præst i Tølløse 17. April 1776. Stenersen blev Student 1738, Magister ti Aar senere. Hans første literære Indsats var en ret bidsk Kritik af Eilschov’s Forsøg paa at afløse Fremmedordene i videnskabelig Terminologi med danske. Det var ogsaa Stenersen’s sproglige Interesse, som lod ham forsøge sig som Digter i Klopstock’s Stil. I »Kritiske Tanker over rimfri Vers« protesterer han mod Rimets Tvang og praktiserer sin Teori i nogle Oder, der vakte en vis Opmærksomhed ved deres metriske Smidighed efter antikt Forbillede (bedst kendt er »Ode til Brudgom og Brud«).
J. Cl. in Salmonsens konversationsleksikon, 2. udg., 1915–1930, Bd. XXII, p. 255.
1723
Stenersen født i Fron, Oppland.
1724
Jens Schielderup Sneedorff født.
1728
Storbrand i København ødelægger 1670 huse.
Peter Frederik Suhm født.
1730
Christian VI (1699–1746) udråbes til konge.
1733
Stavnsbånd indføres
1734
Det andet guldhorn findes ved Gallehus, Tønder.
1746
Frederik V (1723–1766) udråbes til konge.
1748
Det Kongelige Teater åbner på Kongens Nytorv.
1752
Stenersen: Critiske Tanker over de riimfrie Vers.
1755
Jordskælv i Lissabon dræber 60.000.
1764
Jens Schielderup Sneedorff død.
1766
Aalborg Stifttidende udkommer første gang.
Christian VII (1749–1808) udråbt til konge.
1767
August Wilhelm Schlegel født i Hannover.
1770
Trykkefrihed indføres indtil censurens genindførelse 20/10 1773.
1771
Struensee ved magten.

Johann Friedrich Struensee, 1771. Schloss Celle.
1776
Stenersen død i Tølløse.