Mads Pedersen Rostock (1655–1713)

Rostoch, Mads Pedersen, 1655—1713, Præst, er født i Ribe 1. Jan. 1655 og Søn af en fattig Skomager, Peder Jensen, der ikke havde Midler til at holde ham til Bogen og derfor satte ham i Lære paa sit Værksted. Men M. R., der stilede højere, vilde ikke blive ved Læsten. Han forsømte sit Arbejde og beredte Faderen saa mange Vanskeligheder, at denne til sidst lod ham faa sin Vilje. I Følge en gammel Beretning skal han, da han en Gang var sendt i Byen, paa Gaden have fundet en mindre Pengesum, som han fik Lov til at beholde. Han fik Tilladelse til at kjøbe Skolebøger for Pengene og mødte op for Latinskolens Rektor, som uden Betænkning optog den lærelystne Dreng. Han blev Student 1672, og efter at han havde afsluttet sine theologiske Studier, tjente han som Huslærer, sidst i Odense hos Lektor Jac. Bircherod og Lægen Christoffer Balslev, der ved deres Indflydelse snart satte ham i Vej. 1677 blev han Hører i Odense Latinskole, 1678 Hjælpekapellan hos Kapellanen N. Løve ved St. Knuds Kirke og efterfulgte ham i Embedet 1693. 1701 fik han Befaling til at indtræde i en Kommission, som skulde foretage Undersøgelse om nogle sværmeriske Bevægelser i Odense. Han var Biskop Kingos Skriftefader og tjente ham paa hans Dødsleje. 1704 blev han Præst i Middelfart og Kavslunde. Han døde i Febr. 1713 (begravet 3. Marts). 5. Maj 1680 havde han ægtet Anne Margrethe Vingaard († 1743), en Præstedatter fra Flødstrup.

R. nød stor Anseelse som praktisk Sjælesørger, hans «Hus- og Rejsepostil» (1699) brugtes som Andagtsbog hos Almuen endnu ned i det 19. Aarhundrede, og hans Forklaring til Luthers Katekismus, kaldet «Den enfoldige Børnelærdoms usvigelige Mælk», som udkom 1694, synes fra 1733 af og til henimod Slutningen af det 18. Aarhundrede at have været i Brug i de fynske Skoler og i Norge, f. Ex. i Bergens Stift.

Bloch, Den fyenske Geistligheds Hist. I, 724 ff.