Constantin Hansen (1804–80)

Hansen, Carl Christian Constantin, 1804—80, Historiemaler, var Søn af den ndfr. nævnte Portrætmaler Hans H. († 1828) og blev født under Forældrenes Ophold i Udlandet 3. Nov. 1804 i Rom; de rejste snart efter til Wien, hvor Mozarts Enke var Gudmoder ved hans Daab. Inden han fyldte Aar, vare Forældrene allerede i Kjøbenhavn, og Const. H. fik saaledes en fuldkommen dansk Opdragelse. Sin første Uddannelse fik han i Akademiets Bygningsskole og under Hetsch’s Vejledning; men han foretrak dog snart Malerkunsten og blev 1825 Elev af Modelskolen. S. A. begyndte han at udstille med nogle Portrætter. Aaret efter vandt han den mindre Sølvmedaille og en Pengepræmie for Maleri efter den levende Model, «En halvsiddende Fisker». En Portrætgruppe af 3 af hans Søstre, som han udstillede 1828 under Navn af «Tre unge Piger», blev kjøbt til den kgl. Malerisamling. Kort forinden vare begge hans Forældre blevne bortrevne af en ondartet Tyfus, og som ældste og eneste voxne Søn stod han pludselig som Forsørger for flere halvvoxne Søstre. Akademiet støttede ham ved at anbefale ham til at gjøre de Kopier færdige, som Faderen havde haft under Arbejde til Portrætsamlingen paa Frederiksborg. Samtidig bleve nogle dekorative Malerier til Christiansborg Slot overdragne ham; han vandt Akademiets store Sølvmedaille (1829) og Aaret efter atter en Pengepræmie. Men trods den Anerkjendelse, hans gode Evner fandt i Akademiets ledende Kredse, forsøgte han dog tvende Gange forgjæves at vinde Akademiets Guldmedaille. Under Paavirkning af Eckersberg var hans Tegning gaaet meget frem i Sikkerhed og Korrekthed, men, som det let gaar, i det han ogsaa vilde tilegne sig eller uvilkaarlig førtes ind paa at tilegne sig sin Lærers Palet, mistede hans Farve nogle af de fra Faderen arvede Fortrin, og det er kun undtagelsesvis, han har naaet en fuldt tilfredsstillende Farvevirkning i for øvrigt vellykkede og dygtige Billeder. Ogsaa i Formen var det mere de rigtige Forhold i Legemet, en sikker Opbygning af Menneskelegemet, der laa for hans Blik, end en fint udpræget Individualisering eller den poetiske Duft, som netop Samtiden skattede saa højt. Maaske denne hans Talents Ejendommelighed var Skyld i, at hans Konkursarbejder ikke belønnedes, paa samme Tid som Akademiet, med rigtig Følelse for hans Modenhed, varmt anbefalede ham til Rejseunderstøttelse af Fonden ad usus publicos.
En saadan opnaaede han 1835 og rejste strax til Italien. Han fik 600 Rdl. aarlig i 2 Aar, derpaa 400 Rdl. i det 3. Aar, men blev endnu over 6 Aar i Italien, navnlig i Rom, hvor der den Gang førtes et frit og muntert Kunstnerliv i en stor Kreds af danske og Tyskere, paa en vis Maade under Thorvaldsens Forsæde. Den Paavirkning, han før Rejsen havde faaet fra Eckersbergs Side, ogsaa i Retning af Farven, udvikledes her, han fik en finere, varmere Hovedtone, og de mindre, landskabelige Arkitekturbilleder, han, ved Siden af Portrætter og Genrebilleder, malede i Italien umiddelbart efter Naturen, udmærke sig ved en Klarhed og Styrke i Farven, en Renhed og Sikkerhed i Formen, som han senere ikke naaede. Hans Billeder fra Vestatempelet i Rom, fra San Lorenzo, fra Pæstums Ruiner, hvor trofast Gjengivelse af de velkjendte Steder oplivedes ved en frisk og ærlig Opfattelse af det Datidens Folkeliv, som rørte sig omkring Fortidens halv forvitrede Levninger, staa som straalende Perlesmykker i hans øvrige saa alvorlige og mandige Kunstvirksomhed. Fra Rom hjemsendte han tillige 2 større Figurbilleder: «Et Selskab af Kunstnere i Rom» (1838) og «Improvisatoren paa Neapels Molo», der paa Udstillingen i 1840 vistnok vilde have vundet Udstillingsmedaillen, saafremt ikke en vis Ensformighed i Farvetonen havde skadet det for øvrigt ved sin sanddru og fordringsløse Skildring af Folkelivet saa fortrinlige Billede, der blev indkjøbt til den kgl. Malerisamling.
Kunstnerens Hu stod fra Ungdommen af til det, man i hin den theoretiske Sondringsperiode kaldte Historiemaleri, hvortil den Gang knyttedes Forestillingen om en strængt stilfuld Opfattelse af Menneskelegemet, helst saa vidt muligt nøgent, og, naar Paaklædning var nødvendig, af en konventionel, efter antikt Mønster tilskaaret Dragt i stærke, rolige Farver, der traadte skarpt og bestemt ud fra hverandre. Æmnerne maatte tages enten fra Bibelen, hvis særegne, østerlandske Kolorit man dog ikke turde lukke Øjet op for, eller, fortrinsvis, fra den græsk-romerske Oldtid, saa vidt man kjendte den, og her snarere fra dens Mythologi end dens Historie. Krævede Omstændighederne et Æmne af den nyere Tids Historie, valgte Kunstnerne for det meste, under Allegoriens Form, at føre det ind i den vante Forestillingskreds. Tanken om en renere historisk Opfattelse af de forskjellige Tidsaldere dæmrede endnu kun svagt i den almindelige kunstneriske Bevidsthed, selv om vi endog her i Danmark havde haft Exempler paa en simpel, ædruelig Gjennemførelse af det historiske Kostume. Det at ville være Historiemaler vendte derfor en Kunstners Blik mod Studiet af alt, hvad Oldtiden har efterladt, saa vel som af Renæssancens store Mestre, der havde skabt den Opfattelse, som efterhaanden havde faaet det konventionelle, skematiske Præg, hvorunder den døde en langsom Død. Det var altsaa det, som ogsaa H. henvendte sin Opmærksomhed paa; han søgte og fik i 1839 en Understøttelse fra Akademiet paa 100 Scudi romani (o. 380 Kr.) for at kunne rejse til Neapel og studere Levningerne af Oldtidens Malerkunst. En Kopi af «Chiron, der underviser Achilles i Musik» blev sendt hjem som Vidnesbyrd om hans Anvendelse af den tilstaaede Understøttelse. En anden yngre Kunstner, der havde gjort Dekorationsmaleriet til sit Fag, G. C. Hilker, opholdt sig netop samtidig i Italien, til Dels paa Forhaand med det Hverv at gjøre Studier over Antiken til Brug ved Dekorationen af Universitetets Forhal, efter at en mislykket Prøve af C. F. Høyer havde sat Sindene i Bevægelse og vakt Tanken til Live. Vennerne lagde nu i Forening en Plan til Udsmykningen, hvorefter de skulde arbejde sammen, saaledes at Hilker kom til at udføre den rige dekorative Ramme væsentlig efter antike Motiver, H. en Række store Billeder i de indvendige Felter paa Væggene og i Loftet. Efter Forhandling med Universitetet blev dette ogsaa godkjendt, og H. forberedte sig med største Iver til den store Opgave, dels at skulle behandle en Række mythologiske Æmner med Figurer i overnaturlig Størrelse, dels at skulle udføre disse Arbejder i det hidtil i Danmark ukjendte Freskomaleri, hvis Teknik han paa egen Haand skulde tilegne sig.
Efter noget over 9 Aars Ophold i Italien kom H. hjem i 1844 og blev 7. Okt. s. A. enstemmig agreeret. Af Hensyn til de Studier, han netop havde foretaget, fik han til Opgave for sit Medlemsarbejde «Orpheus, der vender tilbage fra Underverdenen»; men da han i 1846 fremstillede det færdige Arbejde, blev dette, om end med ringe Stemmeflerhed, forkastet. Den ærekjære Kunstner tog sig denne Omstændighed meget nær, og da Partistillingen i Kunstens Verden end mere fjærnede ham fra de raadende i Akademiet, varede det en lang Aarrække, inden han kom til at indtage den Plads der, som hans Evner og Dygtighed berettigede ham til, i det han, efter at Akademiets Forfatning var forandret, først i 1864 valgtes til Medlem og fra 1873 endog et Par Gange til Vicedirektør. Han havde tidligere, i 1854, faaet Titel af Professor samt i 1875 af Etatsraad.
Imidlertid var han i 1844 sammen med Hilker begyndt paa Udførelsen af Malerierne i Universitetets Forhal, et Arbejde, som, da han udførte alt selv, medtog 10 Aar. Det omfattede 8 store Malerier med mythologiske Æmner, hvis Indhold kunde sættes i Forbindelse med Universitetstanken, saasom Minervas Fødsel, Prometheus’ Befrielse, Menneskets Skabelse og Beaandelse m. fl., samt en øvre og nedre Frise med Figurer graat i graat paa farvet Grund. Den dekorative Indfatning, som udførtes af Hilker, sluttede sig i Opfatning af Antiken og i Farvetonen harmonisk til Kunstnerens Arbejder. Om ogsaa baade i Anordningen og i Valget af Hovedfarverne pompejanske Motiver laa til Grund, fik den hele Udsmykning, væsentlig ved Maleriernes Størrelse og mandige Alvor, et højtideligere, værdigere, men ogsaa tungere Præg, end man skulde have ventet af Studiet af de pompejanske Dekorationers lette og legende Ynde. Det var det første store monumentale Arbejde, der i lange Tider var udført i Danmark i en Malemaade, der den Gang var ny her hjemme og ikke særlig egnet for Klimaet. Senere udførte H. ogsaa Christus og de 12 Apostle al fresco i Korrundingen i Roskilde Domkirke.
Det er et Spørgsmaal, om dette langvarige Arbejde i den vaade Kalk ikke har skadet Kunstnerens Farvebehandling i Oljemaleriet, og om ikke den noget svære, lerede Karnation i mange af hans Portrætter stammer herfra. Ikke desto mindre malede han under Universitetsarbejdet bl. a. 2 saa fortrinlige Arbejder som Portrætterne af M. G. Bindesbøll og Jonas Collin, der fik Udstillingsmedaillen i 1852 og nu have deres Plads i Thorvaldsens Musæum. En alvorlig Opgave i en ganske anden Retning fik han, lige saa snart han var færdig med Universitetet, i det Orla Lehmann bestilte et stort Billede af «Ægers Gjæstebud» hos ham. Han henflyttedes nu fra den græske til den nordiske Gudeverden og studerede med Iver og med hele sin ogsaa litterært uddannede Opfattelsesevne alle de Kilder, der kunde vejlede ham til at faa et levende Billede af den Oldtid, han nu skulde fremtrylle. Forarbejder i kunstnerisk Retning af Fogelberg og H. E. Freund tjente ham til Støtte, men der tilkommer ham dog Æren for i den i Ægers Kongetelt forsamlede Skare af Guder og Gudinder at have skabt en Række nordiske Typer af blivende Værd og tillige i dette Værk at have naaet en usædvanlig Kraft i Farven, selv om det ikke lykkedes ham ganske at kaste Poesiens frigjørende Glans over den rige Komposition. Billedet, der var færdigt 1857, gik efter Ejerens Død over til den kgl. Malerisamling. Det Arbejde, hvori han i malerisk Virkning og aandfuld Karakteristik naaede videst, er dog vistnok det store Billede, forestillende den grundlovgivende Rigsdags Medlemmer i Salen paa Christiansborg med en tæt Tilhørerkreds i Baggrunden. Af de o. 150 Medlemmer, Forsamlingen talte, ere de forreste i fuld Legemsstørrelse, de øvrige perspektivisk mindre og mindre indtil Baggrundens Hoveder, der ere let skitserede i lille Format, men alle ere saa at sige Portrætter, malede umiddelbart efter Naturen, Rigsdagsmedlemmerne tillige historisk rigtige Portrætter. I det hele staar H. fyldigst for os som Portrætmaler, især af Mænd; i dem træder hans aabne Blik, hans sikre Formgivning og det naturlige, om end noget tunge, i hans Farve fordelagtigst frem. Hans Alterbilleder, der udmærke sig ved fortrinlig Sammenstilling af Figurerne og en værdig, kirkelig Stil, savne dog en dybere Inderlighed i Følelsen.
H. var i 1846 bleven gift med Magdalene Barbara Købke (f. 10. Sept. 1825, Datter af Oberstlieutenant Niels Chr. K.), der endnu overlever ham, og med hvem han fik en talrig Børneflok. Af denne er Datteren Elise Konstantin H., f. 4. Maj 1858, Malerinde; hun har udstillet fra 1882, vandt 1885 den Neuhausenske Præmie og havde 1891 Akademiets Rejseunderstøttelse (800 Kr.) til Udlandet. Hun dyrker Genre- og Landskabsmaleri.
Efter at have bevaret sin Ungdomsfriskhed og et tillidsfuldt Blik paa Livet til højt op i Treserne sygnede H. hen, men levede dog nogle Aar under tiltagende Afkræftelse, indtil Døden bortkaldte ham 29. Marts 1880.
Weilbach, Konstnerlex.
1804
Hansen født i Rom.
1806
Det Tysk-romerske Rige opløses.
Napoleon besejrer de preussisk-sachsiske tropper ved Jena og Auerstedt. Weimar plyndres af franske tropper.
1807
København bombarderes af englænderne.

C.W. Eckersberg:
Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
Wienerkongressen (1814–1815) omorganiserer Europa efter Napoleonskrigene og indleder restaurationstiden.
1815
Napoleon lider sit endelige nederlag ved Waterloo.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1825
Jernbanen mellem Stockton og Darlington i England åbner, den første offentlige jernbane med damplokomotiver.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
1830
Julirevolutionen i Frankrig styrter kong Karl X.
1834

Constantin Hansen:
Slottet Kronborg, 1834, olie på lærred, 28,5 × 42,5 cm.
Statens Museum for Kunst. ⌘1837
Morse perfektionerer telegrafen
Victoria udråbes til dronning af England.

Constantin Hansen:
Et Selskab af danske Kunstnere i Rom, 1837, olie på lærred, 62 × 74 cm.
Statens Museum for Kunst. ⌘1838
Thorvaldsen ankommer til København.
1839
Christian VIII (1786–1848) udråbes til konge.
1843
Søren Kierkegaard udgiver Enten — Eller.
1844
Thorvaldsen dør i Det Kongelige Teater under ouverturen inden opførelsen af Halms romantiske drama Griseldis.
1845
Kolonierne Trankebar og Serampore som havde tilhørt Danmark siden 1616, sælges til East India Co. i London.
1847
Carlsberg begynder at brygge øl.
1848
Treårskrigen (1848–1851) udkæmpes i Slesvig.
Karl Marx udgiver Det kommunistiske Manifest.
Christian VIII dør, og Frederik VII (1808–1863) udråbes til konge.

Constantin Hansen:
Den Grundlovgivende Rigsforsamling, 1861–65, 338×500cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. 1849
Grundloven underskrives og træder i kraft.
Almindelig værnepligt indføres.

Otto Bache:
Soldaternes hjemkomst til København, 1894, olie på lærred.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. 1850
Slaget på Isted Hede.
1853
Koleraepidemi i København.
1859
Charles Darwin udgiver The Origin of Species.
John Stuart Mill udgiver On Liberty.
1861
Den amerikanske borgerkrig bryder ud.
1863
Christian IX (1818–1906) udråbes til konge.
1864
Den 2. Slesvigske Krig mod Preussen og Østrig bryder ud og ender med at Danmark afstår Holsten, Lauenborg og Slesvig.

Otto Bache:
Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø den 6. februar 1864, 1886, olie på lærred, 84 × 60 cm.
Ribe Kunstmuseum. ⌘Dansk nederlag ved Dybbøl.
1867
Alfred Nobel opfinder dynamit.
Karl Marx skriver Das Kapital.
1869
Suez-kanalen færdigbygget.
1871
Georg Brandes indleder sine forelæsninger Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.

Harald Slott-Møller: Georg Brandes på Universitetets talerstol, 1889–90.
1875
Kvinder får adgang til universitetet.
1876
Alexander Graham Bell opfinder telefonen.
1880
Hansen død på Frederiksberg.