John Gay (1685–1732)
Gay [gei], John, eng. Digter (1688—1732), f. i Barnstaple af velstaaende Forældre, kom i Lære hos en Silkevæver i London; men forlod denne Beskæftigelse og vendte tilbage til sin Fødeby. 1708 udkom hans første Digt Wine. 1711 gjorde han Pope’s Bekendtskab, traadte 1712 i Tjeneste hos Hertugen af Monmouth og udgav Aaret efter i Rural sports en Skildring af Landlivets Glæder, der skaffede ham et vist Ry. Paa Pope’s Opfordring skrev han s. A. The Shepherd’s Week, en Parodi paa Ambrose Phillip’s sentimentale Idyller, der imidlertid vandt selvstændig Bet. ved sin djærve Virkelighedsskildring. 1716 udgav han et burlesk Digt, Trivia; or the art of walking the streets of London, der er en rig Kilde til vor Viden om Livet i London paa den Tid. Sit Livs store Succes opnaaede han imidlertid først 1728, da hans The Beggar’s opera blev opført 63 Gange i Træk. Det er en kostelig Parodi paa den ital. Opera, i hvilken Scenen er henlagt til Newgate, og Personerne er Tiggere og Forbrydere. Imidlertid fandt Hoffet dens Satire for hvas, og Fortsættelsen Polly blev ikke opført; men dens Udgivelse skaffede G. en Indtægt af 1200 £. G. blev begravet i Westminster Abbedi. Hans Værker er fl. Gange udgivne; hans Digte findes i Johnson’s The English poets.
Litteratur:
Samuel Johnson, Lives of the English Poets.
1685
Gay født i Barnstaple.
1686
Store Bededag indføres.
1687
Sir Isaac Newton (1642–1727) udgiver Philosophiae Naturalis Principia Mathematica
1693
De sidste heksebrændinger foretages i Danmark.
1699
Frederik IV (1671–1730) udråbes til konge.
1700
Danmark går over til den gregorianske kalender.
1702

Sir Godfrey Kneller: Portræt af Sir Isaac Newton, malet i år 1702.
1711
Byldepesten hærger hele Danmark og dræber bla. en trediedel af Københavns indbyggere.
1713
Den franske oplysningsfilosof og forfatter Denis Diderot født. (død 1784)
1719

Balthasar Denner: Peter Wessel Tordenskiold, 1719. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.
1720
Tordenskjold dør i duel.
1721
Hans Egede grundlægger Godthåb.
1724
Jens Schielderup Sneedorff født.
1727
Gay: The Fables, Volume 1.
1728
Storbrand i København ødelægger 1670 huse.
Peter Frederik Suhm født.
1730
Christian VI (1699–1746) udråbes til konge.
1732
Gay død.