Jean-Pierre Claris de Florian (1755–94)

Florian [flå↱riã], Jean Pierre Claris de, fr. Digter, f. 6. Marts 1755 i Slottet F. nær Anduze, d. 13. Septbr 1794 i Sceaux. 1768 blev han Page hos Hertugen af Penthièvre i Paris; denne lod ham gennemgaa Artilleriskolen, gjorde ham til Kaptajn og tog ham paa ny i sin Tjeneste som Kammerjunker. Lykkelig og fejret som Salondigter levede F. dels i Paris, dels paa Hertugens Slotte. 1788 optoges han i Akademiet. Under Rædselsperioden fængsledes han 1793, men genvandt sin Frihed ved 9. Thermidor, men døde ikke længe efter. 1779 debuterede han med en lille Harlekin-Komedie Les deux billets, efterfulgt af lgn. kvikke og kælne Lystspil: Jeannot et Colin (1780), Les jumeaux de Bergame (1782), Le bon ménage (1782), Le bon père (1783), La bonne mère (1785), Le bon fils (1785) o. fl., hvori han søger at forene komisk Skælmeri med moralsk Følsomhed og at forherlige »Familiedyderne«. Stort Ry vandt han ved Hyrderomanen Galatée (1783), en udtyndet Efterligning af Cervantes’ Værk, o. a. Hyrderomaner som Estelle (1787) og Pastoraler, inspirerede af Gessner’s sentimentale Natursværmeri. Endnu ringere Værd end disse sødlige Produkter har de matte historisk-poetiske Romaner Numa Pompilius (1786), en Efterligning af Fénelon’s Télémaque, Gonzalve de Cordoue (1791) med en mere værdifuld, historisk Indledning om Maurerne samt en Række Noveller fra fremmede Lande. F. naaede højest i sine Fables (1792, éd. classique avec une biographie et des notes par Louis Humbert, 1908), som han skrev paa Hertugen af Penthièvre’s Opfordring, og som udmærker sig ved elskværdig Ynde og friskt Lune, men kun for en ringe Del er originale; sine Emner tog han dels fra Oldtiden, dels fra samtidige tyske, eng. og sp. Fabeldigtere. F.’s samtlige Værker er udgivne bl. a. af Renouard (16 Bd, 1820) og Jauffret (12 Bd, 1837—38), hans Œuvres inédites af Pixérécourt (4 Bd, 1824).
Litteratur:
A. J. N. de Rosny, Vie de F. [1797]; Lacretelle, Éloge de F. [1812]; Viancin, Éloge de F. [1833]; A. de Montvaillant, F., sa vie, ses œuvres, sa correspondance [1879].
1755
Florian født i Logrian-Florian.
1756
Syvårskrigen (1756–1763) udkæmpes i Europa og kolonierne.
1764
Josef II krones til romersk konge. Han bliver tysk-romersk kejser i 1765.
Jens Schielderup Sneedorff død.
1766
Aalborg Stifttidende udkommer første gang.
Christian VII (1749–1808) udråbt til konge.
1767
August Wilhelm Schlegel født i Hannover.
1768
James Cooks opdagelsesrejser i Stillehavet (1768–1779).
1769
Dampmaskinen begynder at få industriel anvendelse.
1770
Trykkefrihed indføres indtil censurens genindførelse 20/10 1773.
1771
Struensee ved magten.

Jens Juel:
Johann Friedrich Struensee, 1771. Schloss Celle.
1776
De amerikanske kolonier vedtager deres uafhængighedserklæring.
1781
Immanuel Kant udgiver Kritik der reinen Vernunft (Kritik af den rene fornuft).
1783
Brødrene Montgolfiers varmluftballon gennemfører den første frie bemandede flyvning i Paris.
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1787
Florian: Mélanges de poésie et de littérature.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution bryder ud.

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
Den franske nationalforsamling vedtager Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
Immanuel Kant udgiver Kritik der Urteilskraft (Kritik af dømmekraften).
1791
Mozarts opera Tryllefløjten uropføres i Wien.
1793
Florian: Fables.
Louvre åbner som offentligt kunstmuseum i Paris.
1794
Florian død i Sceaux.
1800
Florian: Fables de Florian.