Michaël Choræus (1774–1806)
Choræus [ko-], Michael, sv. Digter (1774—1806), var f. i Finland, og tilbragte Størstedelen af sin Ungdom der, hvor han blev Docent ved Univ. i Åbo. 1802 flyttede C. til Sverige, hvor han blev ansat som Adjunkt i Teologi ved Karlberg’s Krigsakademi og Regimentspræst og erhvervede sig et anset Navn som Prædikant. C. har skrevet og omarbejdet Salmer og vandt hos sin Samtid stor Anerkendelse for sine didaktiske og moraliserende Digte. Langt videre naaede dog hans smaa Viser i en naiv, inderlig Tone; disse fandt forstaaende Komponister og blev yndede Familiesange, adskillige af dem ogsaa i Danmark, f. Eks. »Lille Clara, vær ej vred paa mig« o. s. v. Hans »Samlade skaldestycken« blev udgivet af Franzén 1815 med en Levnedsskildring af C. Det sv. Akademi lod 1894 slaa en Medaille til hans Minde, hvortil Carl Snoilsky har føjet et Mindeskrift.
1774
Choræus født.
1781
Kant skriver Kritik der reinen Vernunft. (Kritik af den rene fornuft)
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution (1789–1801).

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1806
Napoleon sejrer ved Jena.
Choræus død.
1815
Choræus: Michaël Choræi samlade skaldestycken.