hist på Olympos som døtre af Zeus, den mægtige guddom;
det er Euterpe og Kleio, Melpomene, derpå Thaleia,
siden Terpsichore fulgt af Polymnia og af Erato,
dertil Urania samt Kalliope, størst af dem alle.
Hesiods Theogonien, vv. 75–79
De ni muser er i den græske mytologi døtre af Zeus og Mnemosyne (hukommelsens gudinde), og deres guddommelige virke er kunst og videnskab. Man mente derfor, at de var ansvarlige for at inspirere kunstnerne, især digterne, filosofferne og musikerne. Ofte ser man i antik digtning, at prooimiet er en påkaldelse af den "musiske inspiration", hvor digteren sommetider erklærer sig som blot talerør for muserne (jvf. bl.a. Hesiod og Homér). Kalliope, den største af de ni og dette steds navngiver, var den episke digtnings muse, Kleio (også Clio/Klio) var historiens muse, Euterpe var den lyriske digtnings muse, Melpomene var tragediernes muse, Thaleia (også Thalia) var komediernes muse, Terpsichore var korsangens og dansens muse, Erato var kærligheds- og erotisk digtnings muse, Polymnia (også Polyhymnia) var den sublime/mytiske digtnings muse og Urania var astronomiens muse.
De gøres ofte selskab af musikkens/lyrens gud, Apollon, som den græske mytologi beskriver som deres leder (Apollon Musagétes). Med Apollo fik Kalliope sønnen Orfeus, som jo var usædvanlig god til at håndtere lyren.