Jens Christian Hostrup (1818–92)

En Nød at knække

(1878)

Efter en Sygdom fik Forf. anonymt tilsendt en Kasse med Rødvin, som han antog var fra Overretssagfører Plockross. Derfra de spøgende Hentydninger til Navnet.

Mel.: Fra Tyskland uddrog en Flok Spillemænd

Man bød mig det dejligste Rosenflor
og kvad saa snildelig: «Pluk, min Bror!»
Man sendte mig og til min store Skræk
en Nød af de haarde og raabte: »Knæk!»
Ak ja, ja, ja — o. s. v. —

Thi Roser at plukke, hvor jeg faar Lov,
den Kunst forstaar jeg til Husbehov;
men Nødder at knække — den Sag er vis —
ei ligger just for en Mund paa tres.
Ak ja, ja, ja — o. s. v. —

Med Tungen jeg vender den, som jeg kan
saa den kommer under min bedste Tand;
i Dagene fire jeg bed og bed,
men om den revned, jeg end ej véd.
Ak ja, ja, ja — o. s. v. —

Nu kan jeg ej mere, nu faar det gaa;
om ej paa Skallen jeg Hul kan faa:
jeg giver den fra mig med frigjort Aand,
tilgiv — om ej i den rette Haand.
Tra, la, la, la — o. s. v. —

Min Hjerne jeg lægger ej mer i Blød,
men fryder mig ved min Rose rød
og sender af Hjerte min Tak for den —
den naar vel nok, hvor den skulde hen.
Tra, la, la, la — o. s. v. —