Naar Hebe skænker os sin gyldne Drik
i Ly af Drømmehavens grønne Ranker,
da er det let at have Haab til Anker,
da er det let at se med Troens Blik.
Men, naar i plumret Halvheds Politik
man neppe mer kan kende sine Tanker,
og, naar blandt Hverdagsvrøvlets Taagebanker
Ideen svinder som en lille Prik.
Da gælder det om Tro, der ej har Hast,
da gælder det om Haab, der ej tør glippe,
just dér, hvor altfor mange Hænder slippe.
Men dér, hvor Illusionens Traade brast,
i Døgnets Hvirvelvind og Stormens Kast
at bygge fort paa Troens skjulte Klippe.