Den sidste af de store, hvide Svaner
er fløjet bort til Svaners Fædreland,
og Skumringssløret sænker sig om Strand,
mens Folket samler sig om nye Faner.
Dog vil den sidste røde Aftenbrand
endnu en Stund belyse vore Baner,
mens kæmpestort lig trodsige Titaner
de faldnes Skygger staa mod Himlens Rand.
Men, naar igen vi staa for Dagens Dør,
skal alt da være gemt bag Nattens Slør,
ja, som et Blad af Livets Bog udrevet?
Nej, hver en nordisk, høstmild Aftenstund
skal disse Skygger staa paa gylden Grund
og raabe til os: Ogsaa vi har levet!