Houwald, Christoph Ernst, Friherre von, tysk dramatisk Digter (1778–1845), studerede Kameralfagene i Halle og fik derpaa en Ansættelse ved Provinsialforvaltningen i sin Fødeegn i Nedrelausitz, men efter at dette 1815 var tilfaldet Preussen, opgav han Embedsvejen og levede paa sit Gods Stellendorf, hvor han dyrkede sine litterære Interesser. 1822 valgtes han til Landsyndikus. Foruden Digte og Fortællinger har han skrevet en Række dram. Arbejder, især Skæbne tragedier, som »Das Leuchtturm«. »Die Heimkehr« og »Das Bild« (alle 3 1821), der er smukt lyrisk versificerede og gjorde Lykke, men nu kun erindres som Titler. Blandt Houwald’s andre Skuespil kan nævnes »Fluch und Segen« (1821), Lejlighedsstykket »Der Fürst und die Bürger« (1823) og Lystspillet »Die alten Spielkameraden« (1823). Hans »Sämtliche Werke« udkom 1859 i 5. Bd.
C. Behrens in Salmonsens konversationsleksikon, 2. udg., 1915–1930, Bd. XI, p. 775.
1778
Houwald født i Straupitz/Spreewald.
1781
Kant skriver Kritik der reinen Vernunft. (Kritik af den rene fornuft)
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution (1789–1801).
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.