Vilhelm Bergsøe (1835–1911)

I Ny og Næ (1887)

Indledning

Drømme

Du spørger, hvem hun ligner og hvorledes hun seer ud
Naar ret jeg mig kaster i Livets Larm
Sig, husker Du hin Aftenstund i Mai?
Naar Tvende hinanden elske
Erindrer Du, det var en Aftenstund
Hvergang jeg gaaer i Skoven taus og stille
Snart synker Solen — atter kommer
Sig mig, Du Stjerne, som funkler saa tyst

Stemninger

Ak, vidste Du, hvor jeg har syndet
Jeg er saa slap, saa mat og saa svag
Mod Stenen stemmer Sisyphus sin Skulder
Gud give, jeg var et Barn igjen
Huldrens Roser
Til Storken
Helenes Grav
Den syge Svale
Med en Flagermus
Stambogsblad
Til en Ven
Lykkens Terning

Sonetter

Jeg fik, hvorom jeg bad. Et lille Ord
Jeg elsker Dig, min Sorg. Du er min Brud!
Der gaaer et Suk af Sorg og Savn og Længsel
Naar vi skal frelses gjennem Kjærligheden
Hvor er det smukt, naar tvende Sjæle bygge
Forskudt
Resignation
De tvende Kilder
Nemi
Paa Monte Pincio
Længsel
Hun sover kun