Min Moder ligger hjemme paa det kolde, nøgne Straa,
Min Søster sidder her, hun kan end ikke gaae,
Og det er længe siden, de bar min Fader bort;
Ak Gud! da blev vor Skjæbne saa tung og saa sort!
Han tjente dog imellem det daglige Brød,
Men siden har vi lidt baade Hunger og Nød.
Det er dog tungt at være saa fattig og forladt
Og ingen Glæder have hverken Dag eller Nat.
Man siger, at en Fattig er som Himlens vilde Fugl;
Men det er ikke sandt, thi saa havde han dog Skjul,
Saa frøs han ej paa Stenen, saa laa han ej paa Straa,
Saa fløj han langt fra Jorden op til det Himmelblaa.