Se her en Dansemester, Børn!
Velkommen, velkommen du kjære Bjørn!
Hvormange Kunster du maa forstaae!
Hvor pænt kan du paa Bagbeen gaae!
Kun Skade, Bjørn, du brummer dertil,
Du lider nok ej den Dans og Spil?
Bjørnen langt hellere græd end lo,
Han maatte danse og gaae paa to;
Langt heller han gik i vilden Skov,
Og laa paa Hø i Hulen og sov.
Her maa han nu sulte den halve Dag;
Lidt Honning var meer efter hans Behag.