Baadsmand er ikke altid Bussemand
(Et historisk Qvad).
(Et historisk Qvad).
Synges som:
Synges som:
Hr. Henrik han sidder saa tankefuld.
Hr. Henrik han sidder saa tankefuld.
Herr Gotlieb han var en Vismand heel,
Saa konstig en Mølle han bygte;
Den sigtede hverken Gryn eller Meel,
De klare Ord monne den sigte.
Gud give hver Mø, som er værd her at boe,
Maa lønne og lønnes ved Sømands Tro
Som Ottos’ Lovise!
Han havde sig en Datter saa væn,
Lovise de hende mon kalde;
Jeg siger for fanden, hun var Nummer een
Iblant de Jomfruer alle.
Gud give = = = =
Hun var en Mø baade ædel og fin,
Sine Terner hun selv kunde styre,
Paa Torvet der stod hun i Hermelin,
I Buret hun monne baldyre.
Gud give = = = =
Hun havde saa mangen en Bejler prud
Med røde og spraglede Skjolde;
De svore alt ved den højeste Gud;
Men om Hjertet var Ridderne kolde.
Gud give = = = =
Hr. Otto han vandrer i Skjold saa blaa,
Hans Ord var ej nær saa trinde;
Men udi hans Hjerte var Sømands-Tro,
Og Sundhed var paa hans Kinde.
Gud give = = = =
Det var en Skik udi Axels By,
At Guldet kom alt fra Hove,
Som Regnen kommer fra højen Sky;
Men Sømænd gaae lidt til Hove.
Gud give = = = =
End var det en Skik udi Axels By:
Hvo ej havde Guldet røde,
Han skulde hver Jomfrues Ansigt flye,
Om han sig end græmmed til døde.
Gud give = = = =
Herr Otto han grubler Dag og Nat,
Hans Qvaler de vare saa mange;
Omsider det randt ham i Hu saa brat:
I Leding saa vilde han gange.
Gud give = = = =
Han tænkte: det baader kun lidet mig,
Hvor saa mange Guldmænd beile,
Saa gyrted han med sin Værge sig,
Til Engeland vilde han sejle.
Gud give = = = =
Han ganger alt ind i Rosens Lund,
Der vandred den venne Lovise:
„Held følge dig Sømand allenstund!
Men dit Forsæt jeg ikke kan prise.
Gud give = = = =
Du stride for Danmark som en Mand,
Og har du en Mø, for hende;
Men Ingen vover i fremmed Land
Sit Liv uden hyrede Svende.”
Gud give = = = =
Det da han svarte Herr Otto paa Stand:
„Og havde ej Danmark Freden,
Jeg skulde ej søge i fremmed Land
Den Pil, som sender mig heden.
Gud give = = = =
Og elskte mig den Lillie-Vand,
Hvorfor mit Hjerte mon brænde,
Jeg skulde forlade strax paa Stand
Mit Forsæt og tjene hende.”
Gud give = = = =
Det da hun talte den venne Mø:
„Og Skam skulde faae den Pige,
Der lod saa ædel en Sømand døe
I fremmede Kongers Krige!”
Gud give = = = =
Hr. Otto han blev i Hu saa fro:
„Saa sandt I Alvor mon tale,
Jeg sværger Eder ved Sømands Tro,
I ene kan mig husvale.
Gud give = = = =
Men jeg haver ikke det røde Guld
Og ingen spraglede Skjolde,
Jeg haver ikkun min Tro og Huld
Og Arme og Lemmer bolde.”
Gud give = = = =
Skjøn Jomfru hun svarte: „Guld er Muld
Og Skjoldet er ej vort eget;
Men Sømands Tro er lidefuld,
Den aldrig endnu har sveget.
Gud give = = = =
En dygtig Ungkarl og en flittig Mø
Kan Skjebnens Knaphed vel styre;
Du tjene kan Brødet paa salten Sø,
Og jeg det ved at baldyre.
Gud give = = = =
Mit Hjerte er frit, og jeg skjenker Dig det,
Min Fæstemand jeg Dig mon kalde.”
Saa talede hun — thi hun var Nummer Eet
Iblandt de Jomfruer alle.
Gud give = = = =
Hr. Otto han tog hendes hvide Haand,
Han kyste den rød som Drue,
Han raabte: Gud give hver stolt Sømand
Maa fange saa ædel en Frue.
Gud give = = = =
Saa sejled han bort under vildene Sky,
Han sejled i Aar vel tvende,
Det tredie Aar kom der Tidend’ af ny,
At død var Hr. Gotliebs Frænde.
Gud give = = = =
Han stiger paa Sjellands Bred i Land,
Der stod den Lilie bolde,
Der favnede hun sin Fæstemand;
Saa snarlig de Bryllup mon holde.
Gud give = = = =
Nu haver Hr. Otto forvundet sin Harm;
Nu, tænke I, Visen er ude;
Nu sover han i skjøn Lovises Arm;
Men dog er Visen ej ude.
Gud give = = = =
* * *
De Sømænd de synge i Fred ej tidt;
Thi med Sandhed de gjerne farer;
Men Sandhed og Sømænd er ilde lidt
Saa længe som Freden hun varer.
Gud give = = = =
Dog qvad en Sømand Visen her,
At Danmarks Piger maa lære:
At hver som skjønner paa vores Værd,
Den holde vi højt i Ære.
Gud give = = = =
End qvad han Visen paa denne Dag
Den skjønneste udi Vaaren,
Fordi det er den liflige Dag,
Da liden Lovise er baaren.
Gud give hver Mø, som er værd her at bee,
Maa lønne, og lønnes ved Sømands Tro
Som Ottos Lovise.
Sneedorff.