Til Zoilus
Sonnet.
Sonnet.
Du spotste Zoilus, du vedst en hver at lære
Dog est du sielf en Nar / Ja! ret en U-dyds-Lem
Ey kom du sandse-løs Mops Guse-Bold træd frem
Hvad bilder du dig ind vildu berømmed være
Da kom kun hid til mig Jeg veed dig ret at ære
Du Mester uden Kunst est som en Bøffel nem
Din U-fornuftig Dom har eftertryk og klem
Thi! kanstu Hæderlig en Midas Krone bære.
Du seer en andens feil og gaar dig selff forbi
For dig Rulps-Ufornuft er ingen lyde fri
Du vedst af Himmels-Ting og kiender ingen Stierne
Du maaler Havets-Dyb og frychter dig for Vand
Dig er en Skrue løs i din fortumled’ Hierne
Kort sagd: mig fattis Ord og dig en god Forstand.