Mig min Elskede har lovet,
da med ham jeg blev trolovet,
naar du blomstred’ frem,
da til mig at komme hiem!
Denne Tid den er frembrudt,
Rose! og jeg er alene! — Dog vel ei forskudt? —
Hulde Datter af Cythere!
skaan, ak! skaan min Elskers Ære!
Og hvis mig du skaane vil,
o! da luk dig! luk dig atter til!