Frederik Schmidt (1771–1840)

Haab ej Fortuna’s høje Gunst at vinde —

Madamen er af Deres eget Kjøn;

Hun sine Luner har, og tør vel finde,

At De er alt for vittig, yndig, skjøn.

Sligt Damerne ej altid godt kan lide —

Var Lykken derimod en Adams Søn,

Den vandred’ stedse fro ved Deres Side,

Og fandt i Deres Smil sin bedste Løn. —