Lys og Varme
(Efter Schiller.)
(Efter Schiller.)
Det bedre Menneske træder ind
I Verden med Tillid og Glæde,
Han troer, at det, som hæver hans Sind,
Er og udenfor ham tilstæde,
Og offrer af ædel Iver varm
Til Sandheds Fremme sin kiække Arm.
Dog Alt er her saa snævert og smaat,
Saasnart han det monne erfare;
Thi see han, under Trængsler og Spot,
Kun til, han sig selv kan bevare.
Det kolde Hierte i stolten Fred,
Sig lukker omsider for Kiærlighed.
De give — Ak ikke altid — Glød,
De Sandhedens Straaler saa røde,
Vel den som af Kundskabs Træet brød,
Og ei med sit Hierte maa bøde
Thi parrer — og Hæld eder følge vil —
Den kloge Mands Blik med Sværmerens Ild.
F. Schmidt.