I Dyrenes Forsamling priste
en gammel og forstandig Bie
den Flid og Kunst, som Silkeormen viste,
og Dyrene tilhobe stemte i;
kun Ædderkoppen havde et og andet
at sætte ud paa Silkeormens Spind,
hun fandt den snart for jevn og snart for blandet,
snart alt for haard og snart for lind;
de kloge ærgred’ sig ved sligt at høre,
men Pøblen lo og spidsed’ Øre;
da sagde Ræven: „Venner! Nid er blind,
og saae man nogensinde høje Dyder
i Ro for Nid? jeg kjender grant den Elv,
Hvoraf Madammens lærde Galde flyder,
hun spinder selv.