O Kjærlighed! din Vælde
foragter Jern og Baand
den stærke kan du fælde
og styrke Afmagts Haand;
selv Kongerne paa Jorden
du har i Trældom bragt,
og mangen Træl er vorden
en Konge ved din Magt.
Du bygte dig en Throne
i Hytte og i Hal,
i Ly af Myrtens Krone,
i Bogens Høiloftssal;
hvor Nordens Vælde brøler
om Zemblas nøgne Strand
og ingen Vind afkjøler
Zaharas hede Sand.
Med duftrig Lilliestængel
staaer Glæden ved dens Fod,
og fælder Vemods Engel
end der sin Taareflod,
bortsfremmer Sorg og Smerte
dog ei din Dyrkers Fied,
thi for hans omme Hjerte
er Sorgen Salighed.
Hvad Livets Glæder nyder,
dig skylder Livets Lyst
en evig Pæan lyder
dig fra hver Skabnings Bryst
din Lov til Himlen svæver
i Lerkens Morgensang,
din Lov melodisk svæver
i Harpens Sølverklang.