Trækfuglene
(Efter det Svenske.)
(Efter det Svenske.)
Naar Solen nedstraaler paa Nilbredens Sand,
saa Palmen hendøer ved den tærende Brand,
staaer atter vor Hu til vor Fædrenejord
og Toget forsamles: Til Nord! til Nord!
Og under vor Bane vi see som en Grav
den grønnende Jord og det blaanende Hav,
hvo Uro og Sorger hver Dag sig fornye:
men vi seile frit under Himmelens Sky,
Og hoit mellem Fjelde der ligger en Eng,
der daler vor Skare, der redes vor Seng,
der lægge vi Afg under kjølige Pol,
og ruge dem ud ved den nordlige Sol.
Ei Skytten betræder vor fredsomme Dal,
der holde guldvingede Alfer der’ Bal,
og grønklædte Ellefolk vandre i Qveld,
men Dværgene smede Guldplader i Field.
Men atter paa Bjerget staaer Vinsvales Søn,
og ryster sin sneedækte Vinge med Drøn,
og Træet henvisner og taber sin Pryd,
og Toget forsamles: Til Syd, til Syd!
Til grønklædte Enge, til duftende Vind,
til skyggende Palmer staaer atter vort Sind,
der seile vi hen under Himmelens Sky,
og dvæle, til Norden os vinker paa ny.