Af Perler bygt en Bro sig hæver
Højt over Søen sølvergraa;
Saa stolt som den mod Himlen svæver,
Man ingen før paa Jorden saae.
Hen under Broen Snekken iler,
Saa trygt, som under Himlens Skyer;
Paa ingen Fod dens Bue hviler,
Og naar man nærmer sig, den flyer.
Med Strømmen bliver den og svinder
Igjen, naar Vandet tørres hen,
Hvem veed nu hvor man Broen finder?
Og hvem saa kunstigt hvælved den?