Sommerfuglen
Til Edith Rode
Til Edith Rode
En Dag, da du sad ved dit Skrivebord
og søgte i Tanker et broget Ord,
der kunde svøbes som Silkespind
omkring et levende Pigesind,
kom der en Sommerfugl flyvende ind.
Den kom som et broget, flagrende Ord
fra Sol og Sommer, fra Luft og Jord,
og da den nu søgte en Blomstersaft
af særlig Sødme og særlig Kraft,
satte den sig paa dit Penneskaft.
Den sad, som den var paa sit rette Sted
hos den yndigste Blomst i et Havebed,
og nærede sig ved dit Væsens Vaar
og da der var gaaet et Sommerfuglaar
fløj den igen til de vante Kaar.
Naar det sker, at et Varsel engang slaar til
vil Tvivleren sige: Tilfældigt Spil,
men denne Sommerfugl kom igen,
saa det er klarligt bevist, at den
bragte et Budskab til dig og din Pen.
Den kom med sit Budskab den næste Dag.
Du kendte dens lydløse Vingeslag.
Den kom med sit Budskab i Dage tre,
(saa fint som muligt maa alting ske,
hvis man skal gælde for rigtig Fé).
Den bragte en Gave fra Solens Aand,
der giver sit Guld med en gavmild Haand.
Den bragte dig Blomsternes skære Pragt.
Og mens den sad stille og stiv paa Vagt,
gav den sin egen dansende Takt.
Og siden blev det jo let at se.
Den var for Alvor din gode Fe
og gjorde dog kun, hvad den altid gør
som Ven og Hjælper, der aldrig tør
tænke paa andet end hvad den bør.
Saa mangen Sommer er visnet bort
og Sommerfuglenes Tid er kort,
men naar de gaar under i Luftens Blaa
saa maa vi huske, at disse Smaa
kom for at give, ej for at faa.
Og det som den gav dine sytten Aar
var gyldne Gaver, en varig Vaar.
Usynlig flagrer den daglig ind
omkredser din Pande og strejfer din Kind
tager sin Plads og er Ven med dit Sind.