Imod de blege Klitters
saa vinterkolde Pande
gaar sagtelig smaa Bølger
ind fra de store Vande.
Naaet frem,
næsten brudt.
Sukke tyst
og tilslut
briste.
Saa sære Runer tegnes
og slettes i et Lune;
men andre Bølger kommer
og tegner samme Rune.
Brist i Skum
Perle tril!
Svind i Luft
Boblespil.
Borte.
Og Bølgen hvisker sagte
et Ord, som ingen fatter;
og andre Bølger kommer
og hvisker, hvisker atter.
Brist i Skum
Perle tril!
Svind i Luft
Boblespil.
Borte.
Det er som Bølgen vilde
udsige, hvad den vidste,
men Ordet naar kun Læben
og maa bestandig briste.
Brist i Skum
Perle tril!
Svind i Luft
Boblespil.
Borte.
Men alle de smaa Bølger,
som sagtelig maa vandre,
de hvisker om de døde,
som venter paa os andre.
Fjernt er nær.
Kom ihu!
Her er vi.
Der er du.
Vente.