Den, der har Dødens Tanke
til god og velkendt Gæst,
kan hyppig være lystigst
ved Livets Narrefest.
Der hænder intet værre
end, at vi dør en Dag,
vi ender hos Vorherre,
det er en afgjort Sag.
Og skal vi længer fare
og sone Skyld og Brøst,
er Evigheden for os;
det er en sikker Trøst.
Engang er alting sonet
og ingen Ting igen.
Vi ender hos Vorherre,
han er en trofast Ven.