See! Luften er stille,
Smaabølgerne gaae,
Dugtaarerne trille
Fra Blad og fra Straa;
Og Maanen nedsmiler
I deilige Nat:
Nu kom til dit Vindve,
O Mary, min Skat!
I Straalernes Flitter
En Skabning meer fiin
Ei over et Gitter
Sig bøied, end din.
O kom til dit Vindve
Og send mig, min Skat,
Et Smiil af din Læbe
Den deilige Nat!
Vil Stormen mig bøie,
Din Favn er mit Ly,
Min Himmel dit Øie,
Dertil vil jeg tye.
Hvor høit jeg Dig elsker,
Det veed Du, min Skat!
Godnat da, min Elskte,
Min Mary, Godnat!
J. J. Callanan.