Gottsche Hans Olsen (1760–1829)

Mellem Taarer og Haab, min Clemens, Du vandrer til Graven,

    Hvor de gjemte Din Fryd, ak! hvor de jorded’ Din Søn;

Mellem Taarer og Haab til Graven saa vandre vi alle,

    Hiin til sin Yndlings i Dag, denne i Morgen til sin.

Bittert og stort er Dit Tab — men o! medens Taarerne rinde,

    Hvisler en Stemme Din Aand huld og livsalig imod:

Græd, det er Jordlivets Dug, men priis gjennem Taarer den Høie,

    Som i Din Laurbærkrands fletted’ en hellig Cypres.