Held den Mand, som ei vil træde
I de Ondes skjulte Raad,
Tog ei Plads paa Spotter-Sæde,
Tog ei Deel i syndig Daad,
Men hvis Hu til Herren stunder,
Dag og Nat hans Lov begrunder!
Som et Træ ved Bækkens Bredder
Spirer rigt og grønnes smukt,
Frodig han sin Krone spreder,
Staaer i Høst med gylden Frugt;
Aldrig skal hans Blad affalde,
Blomstre skal han Dage alle.
Som for Stormen Avner fare,
Skal de Onde brat forgaae;
De skal med de Frommes Skare,
Ei paa Dommens Dag bestaae;
Gud de Godes Veie kjender,
Men med Gru de Ondes ender.