H.C. Ørsted (1777–1851)

        Et Digt bør ordentligviis hverken behøve indledende Oplysninger eller Anmærkninger for at forstaaes — thi det maa kun forudsætte saadanne Kundskaber, som ere alle dannede Menneskers Eiendom; — imidlertid gives der med Hensyn paa visse Gjenstande Overgangstider, i hvilke Kundskaber, som forhen ikke vare indlemmede i den almindelige Dannelse, begynde deri at finde Indgang; her kan der være nogen Anledning til at ledsage Digtet med Oplysninger. Dette var f. Ex. Tilfældet, da man i forrige Aarhundrede begyndte at indføre den nordiske Gudelære i Poesien. De Læsere, som trængte til saadanne Anmærkninger, havde ikke den fulde Nydelse af et Digt ved den første Læsning; men ved Gjentagelsen var Vanskeligheden forsvunden, og en større Lethed i at nyde nordiske Digte forberedt. Nu er Kundskaben om vor nordiske Oldverden saa udbredt, at man nyder de nordiske Digte med fuld Frihed. Digte, som forudsætte Naturvidenskaber, have begyndt en lignende Udviklingsgang i Tiden. Man har vel i alle Tidsaldere havt Exempler paa Naturvidenskabens Optagelse i Digtninger; men nogen ret Fremgang kunde det ikke have, saalænge Naturvidenskaben ikke indlemmedes i den almindelige Dannelse. Dette begynder nu at skee, og vil i en Menneskealder finde almindelig Udbredelse. Jeg tvivler ikke om, at der vil gives Mange, som ville paastaae at Naturvidenskaben ikke passer sig for Poesien, og de ville ikke være i større Forlegenhed for at finde Beviser, end man i sin Tid har været det, for at godtgjøre, at den nordiske Mythologie ikke passede sig for Poesien, og at Billedhuggerkunsten ikke passede sig for Christendommen.

        Naturligviis skal Poesien ikke forudsætte lærde eller strengt videnskabelige Kundskaber i Naturvidenskaben: dette vilde være ligesaa urimeligt, som at lade den forudsætte kritisk Historie; det gjælder her kun om et anskueligt Bekjendtskab til Resultaterne.

        Nærværende Digt troer jeg, vilde vel være nogenlunde forstaaeligt uden Forklaring; men for dem, som slet ikke have gjort sig bekjendt med Naturgrandskningens Resultater angaaende Insekterne, ville Anmærkningerne ikke være ganske overflødige. Da Digtet er saa kort, vil det vel ikke være altfor meget vovet, at bede de Læsere, som behøve Anmærkningerne, atter at læse Digtet efter disse.

        Endnu bør jeg bemærke, at Anledningen til dette Digt har Göthes „die Freuden“ givet. Det lyder saaledes:

        Dette mesterlige lille Digt træffer fuldkommen dem, som rive sig løs fra den umiddelbare Anskuelse, men blive staaende paa Overlæggets første og laveste Trin. Men Mange forstaae denne i sig selv ypperlige Advarsel, som om Videnskab og Indsigt skulde være fjendtlig mod Skjønhedsnydelsen. De kunne naturligviis i den virkelige Nydelse ikke blive denne Fordom tro: de undlade ikke at beundre og rose Meget, hvori en dyb Indsigt ligger til Grund;

men naar noget Nyt, som de først skulde danne sig for ret at nyde, træder dem imøde, ville de have det forkastet, som altfor videnskabeligt, uden først at undersøge om det Videnskabelige, som bydes, virkeligt er af en Natur, der gjør det uskikket til Skjønhedsnydelsen. Dette har givet mig Anledning til at optage den Götheske Tanke, men saaledes, at Opfatningen gik over fra et første Standpunkt til et følgende. Det forstaaer sig, at jeg til dette Øiemed maatte lade hin Tanke gjøre sig gjældende uden for sine rette Grændser, hvorved Overgangen til det nye Standpunkt fremkaldes.

46. Sommerfuglen har vel tilsyneladende kun to Øine: men hvert af dem bestaaer af mange tusinde enkelte, hvorved Naturen bøder paa den Mangel, at de ikke ere bevægelige. Omhyggelige Undersøgere have hos en Sommerfugl talt tredive og fire tusinde sex hundrede og halvtreds. Tælningen er ikke saa vanskelig som den først kunde synes; thi man kan inddele saadanne Størrelser i Rader, og tælle disse, saavelsom hvormange i hver Rad.

        Læsere, som ere ubekjendte med mikroskopiske Undersøgelser, ville studse ved denne, som ved mange af de følgende Angivelser; men den, som har betragtet Gjenstande i Mikroskopet, har Exempler nok. I vore Tider kan man have Mikroskoper, som give meget klare og rene Billeder med en Forstørring af 500 Gange. Det fineste Edderkopspind sees der som en anseelig Tykkelse, og kunde en Sommerfugl, som med udspændte Vinger har 2½ Tomme i Brede, hvilket dog ikke er af de ganske usædvanligt store, i denne Grad paa eengang forstørres, vilde den faae en Brede af meer end 52 Alen, som vilde svare til Væggen af en heel anseelig Bygning.

47. Insekterne have istedetfor Lunger en utrolig Mængde af fine Luftrør, saa at man næsten kan betragte Dyrets hele Krop som en Lunge. Hvert af disse Luftrør er, uagtet dets Lidenhed, dannet af to Hinder, mellem hvilke ligger en proptrækkeragtigt vunden fiin Traad.

48. Aandedrættet er hos Insekterne, ligesom hos alle andre Dyr, en chemisk Forbrændningsvandling, og en væsentlig Betingelse for den dyriske Varme og det hele dyriske Liv.

49. Det Organ, der hos Insekterne virker som Hjerte, kan vel ikkun i den vidtløftigste Betydning af Ordet kaldes saa; men dette var ogsaa her nok. Som bekjendt er ialmindelighed heller ikke Insekternes Blod rødt, som hos de Dyr, der have egentlige Lunger, men deres farveløse eller svagtfarvede Saft gjør hos dem Blodets Tjeneste, kun med den store Forskjel, som Organisationens Eiendommelighed medfører.

50. Æderedskaberne ere hos de forskjellige Insekter meget forskjellige, og have en kunstrig Dannelse. Hos Sommerfuglene ere disse mindre sammensatte end i mange andre Insekter; dog frembyde de rig Anledning til at beundre Naturens Kunst. Sommerfuglene indsuge nemlig deres Næring ved to spirale Sugerør, som kunne udstrækkes og sammenrulles, men uden Synet i Mikroskopet eller Afbildning ikke forstaaes ret.

51. Man har anatomisk gjennemarbeidet alle Organerne for Insekternes Ernæring. Æderedskaberne ere allerede nævnte. Man finder desuden hos dem, Maver, Tarme, Spyttekjertler o. s. v., kort en heel til Ernæringen sigtende Organisation.

Som bekjendt komme Insekterne ligesom Pattedyr, Fugle, Fiske o. s. v. af Æg, som have deres bestemte Sted i Hunnen, og deri uddannes saavidt, at der enten fødes levende Unger, som er det sjeldnere, eller at der lægges befrugtede Æg. Antallet af Æggene beløbe sig til flere hundrede, ja gaaer ofte endog i Tusinderne.

52. Alle de ydre Lemmer beroe paa Grunddelenes Udvikling. Her vilde det føre for vidt, at gaae tilbage til de første Grundanlæg; men et Par Exempler, tagne af de meest synlige Forhold, ville allerede nogenlunde oplyse Sagen. Brystet omgives af 3 Ringe, fra hver af disse udgaaer der et Par Fødder, og fra hver af de bageste udgaaer der ialmindelighed et Par Vinger, af hvilke det første Par dog tit udvikles til Vingedække eller det sidste indskrænkes til saakaldte Balancestænger.

53. Man finder allerede i Larven, og endnu mere i Nymfen, Anlægget til alle Organer, som vise sig hos den fuldt udviklede Sommerfugl, endskjøndt dette ikkun ved anatomisk Undersøgelse lader sig opdage.