92. Kvæld og Gry
Mel. af Ant. Nielsen og Jørg. Malling.
Mel. af Ant. Nielsen og Jørg. Malling.
:|: Ved Solbjærgslag, :|:
naar Vinden aander de køle Drag,
naar Lunden glinser i Fyrstedragt,
naar Himlen straaler i gylden Pragt,
naar Sol tilvinker al Verden brat
et mildt Godnat.
:|: Ved Solbjærgslag, :|:
da toner Lunden af Fugleslag,
og det er Solens, det varme Bryst,
der synger Afsked med Fuglerøst;
dens Vemod tolker i Aften sval
en Nattergal.
:|: I Morgengry, :|:
da stiger Solen igjen paa Sky.
Nu hilser Livet paa ny sin Ven,
hans Smil nu lyser til Daad igjen,
og paa sin Ligvogn da ruller bort
den Nat saa sort,
:|: I Morgengry, :|:
ved fattigst Hytte i fattig By,
der priser Spurven sit ringe Kaar,
at Barnehjærter ham godt forstaar;
af Kvidder og Jubel der paa éngang
bli’er Morgensang.
I Morgengry,
ved Aftensky
Gud Faders Naade er altid ny;
han giver Kræfter den lange Dag
til Kæmpedaad og til Fugleslag,
og ved hans Hjærte vi slumre ind
til Dagens Skin.