— dig tør jeg ikke elske —
din store blødtfavnende kærlighed
lægger sig som olje
paa min ungdoms urolige hav —
— mens jeg endnu beruset sover
mellem dine vuggende lemmer,
tømmer du legende
mit kogger for pile —
— dig vil jeg ikke elske —
jeg vil se solen gennem brydende søer —
— til de haarde toner fra min bues streng
vil jeg gaa ud at jage livet —